Kursus Asento

Styrket synliggørelse af Danske Planteskoler på sociale medier

Kursus med deltagere fra planteskolernes marketingafdeling, hvor dagens program handlede om opdatering af Instagram samt LinkedIn. I planteskolerne er der mange arbejdsopgaver, og i de seneste år er det især forholdet til de sociale medier, som fylder mere og mere. I nogle planteskoler ligger arbejdet med sociale medier hos de lidt yngre generationer – ofte er det en dedikeret medarbejder, som varetager opgaven med at gøre planteskolen synlig.

Således var holdet til kursusdagen sat. I nogle planteskoler har gartneren opgaven, mens andre har mere administrative opgaver, som deres hovedbeskæftigelse. Synergien mellem de faglige gartnere og de mere marketingsorienterede deltagere var særdeles givtig. Der kom mange spændende snakke ud om:

  • udgivelsestidspunkt
  • målgrupper
  • samarbejdsknappen
  • om at øge interaktion i stories
  • om at øge interaktion i opslag
  • værdien af video/reels